Det enkle design præsenterer maden på en indbydende måde.
Der er noget særligt ved den danske vestkyst. Inspireret af marehalmens spidse strå har Steffensen & Würtz designet et minimalistisk mønster til stellet, der gengiver de karakteristiske strukturer i smuk harmoni. Designet fanger den dybde og tekstur, der opstår i marehalmens tætte klynger langs kysten. Horizon er et porcelænsstel, der indfanger kystens skønhed og skaber en indbydende stemning ved bordet. Stellets dele føles lette, slidstærke og er skabt til daglig brug. Nyd stellet igen og igen til både hverdagsmåltider og hyggelige middage.